Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1098/2019 · Bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser

BEK 1098/2019 ст. 17

Formidlingstilskud til arrangører af turnerende scenekunstforestillinger

ДействуетОфициальный текст

Ansøgninger til forestillinger, som er opstået på et senere tidspunkt end fristen for ansøgninger den 1. marts før teatersæsonens begyndelse, jf. § 16, stk. 1, sendes til Slots- og Kulturstyrelsen til den ekstraordinære tilskudsrunde med ansøgningsfrist den 1. november i ansøgningsåret.

Stk. 2. De oplysninger, der skal afgives i forbindelse med ansøgning til den ekstraordinære tilskudsrunde, svarer til de oplysninger, der fastsættes til den ordinære ansøgningsrunde, jf. § 16, stk. 2. Bestemmelserne om koordineret ansøgning til den ekstraordinære tilskudsrunde svarer til det i § 16, stk. 3, fastsatte.

Stk. 3. På baggrund af oplysninger fra de lokale arrangører i den ekstraordinære tilskudsrunde fastlægger Slots- og Kulturstyrelsen et formidlingstilskud pr. opførelse. Formidlingstilskuddet til den enkelte opførelse kan maksimalt udgøre 90 % af indkøbsprisen eksklusive moms for den enkelte opførelse. Tilskuddet kan ikke overstige tilskuddet fastlagt i den ordinære tilskudsrunde for den pågældende teatersæson, jf. § 16, stk. 4. Hvis det samlede antal forestillinger, som der søges tilskud til i den ekstraordinære tilskudsrunde, er meget stort, kan tilskuddet være mindre end tilskuddet fastsat i den ordinære tilskudsrunde, jf. § 16, stk. 4.