BEK 1096/2019 ст. 24
Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere
Ved udmeldelse eller udelukkelse anses den opkrævede acontopræmie i forsikringsåret som endelig præmie, jf. dog stk. 2-5 og § 28.
Stk. 2. Der foretages en efterregulering, hvis 1) forsikringen har været aktiv pr. 31. december, og 2) den beregnede endelige præmie afviger med 1.000 kr. eller mere fra acontopræmien.
Stk. 3. Der foretages efterregulering, hvis arbejdsgiveren er gentilmeldt på tidspunktet for årsreguleringen.
Stk. 4. Efterregulering i form af efterbetaling opkræves i juni måned i året efter kalenderårets udløb, jf. § 22. Beløbet skal være indbetalt inden 4 uger fra dateringen af opkrævningen. Ved for sen betaling gælder § 19, stk. 3, 2. og 3. pkt.
Stk. 5. Efterregulering i form af tilbagebetaling fratrækkes først et eventuelt skyldigt beløb.