BEK 1066/2019 · Bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler
BEK 1066/2019 ст. 27
Statstilskud
Der kan udbetales forskud til en nyoprettet skole og til en skole, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, hvis et pengeinstitut stiller garanti for tilbagebetaling af de udbetalte beløb. Garantien skal dække udbetaling af forskud og tilskud, indtil mindstekravene i lovens § 9 er opfyldt, dog mindst seks måneders tilskud. Kravet kan frafaldes, hvis betingelserne opfyldes inden udløbet af de seks måneder.
Stk. 2. Udbetaling af tilskud eller forskud til skoler, der er i en situation som nævnt i § 26, kan betinges af garanti fra et pengeinstitut for tilbagebetaling af de udbetalte beløb, hvis bestyrelsens underretning, jf. § 26, ikke giver rimelig sikkerhed for fortsat skolevirksomhed, og bestyrelsen ikke tilvejebringer sådan sikkerhed inden den frist, der er fastsat af Slots- og Kulturstyrelsen.