BEK 1066/2019 · Bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler
BEK 1066/2019 ст. 24
Varetagelse af administrative opgaver
En folkehøjskole kan efter skriftlig aftale og mod vederlag varetage administrative opgaver, herunder tekniske støttefunktioner, for én eller flere andre folkehøjskoler. En folkehøjskole kombineret med en efterskole og/eller fri fagskole, jf. lovens § 10, stk. 1, kan efter skriftlig aftale og mod vederlag varetage administrative opgaver, herunder tekniske støttefunktioner, for én eller flere folkehøjskoler, efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler kombineret med efterskoler og/eller frie fagskoler, jf. lovens § 10.
Stk. 2. En folkehøjskole kan ikke varetage administrative opgaver efter stk. 1, som indeholder myndighedsudøvelse eller medfører risiko for skolens uafhængighed.
Stk. 3. Den skriftlige aftale efter stk. 1, skal som minimum indeholde bestemmelse om hvilke opgaver, der skal varetages, betaling for opgavevaretagelsen, konsekvenser ved manglende opfyldelse af aftalen og adgang til at opsige aftalen. Samarbejdsaftalen udarbejdes ud fra en skabelon, der er tilgængelig på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.