BEK 968/2019 · Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen
BEK 968/2019 ст. 13
Fredericia Kommune
Området Sønderskov, som vist på kortbilag B, udpeges som udviklingsområde, jf. § 3.
Stk. 2. Udpegningen som udviklingsområde er betinget af, at kommunalbestyrelsen ophæver udpegningen i kommuneplanen som Grønt Danmarkskort (økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser) og som område med bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab, jf. § 5.
Stk. 3. Udpegningen som udviklingsområde er betinget af, at verserende klagesager i Planklagenævnet om kommunens vedtagelse af planstrategi for udviklingsområdet og om miljøvurdering af planstrategien afsluttes med, at klagenævnet opretholder planstrategien. Udpegningen som udviklingsområde træder således i kraft, hvis og når Planklagenævnet træffer afgørelse, der opretholder kommunens vedtagelse af planstrategien.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal i en videre planlægning for arealer i udviklingsområdet sikre, at den planlagte udvikling af området kan ske i overensstemmelse med arealreservation til hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark, jf. cirkulære nr. 35 af 28. februar 1978.