BEK 783/2019 · Bekendtgørelse om tilskud til afsætningsfremme
BEK 783/2019 ст. 22
Bortfald af tilsagn, tilbagebetaling eller nedsættelse af tilskud
Fiskeristyrelsen kan træffe afgørelse om hel eller delvis bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis: 1) tilsagnshaver har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, 2) hele projektet eller væsentlige dele af projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet, jf. dog § 23, stk. 1 og stk. 2, 3) tilsagnshaver ikke anerkendes som producentorganisation i overensstemmelse med kapitel II, afdeling II, i forordning nr. 1379/2013/EU senest på tidspunktet for slutudbetaling, og der er givet tilsagn til oprettelse af en producentorganisation i medfør af § 1, nr. 4, 4) tilsagnshaver ikke afgiver de oplysninger, som er påkrævet i artikel 111, i forordning nr. 508/2014/EU, og som Fiskeristyrelsen kan bede om, to år efter projektet er afsluttet, 5) tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter denne bekendtgørelses kapitel 7, 6) tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter §§ 8, og 9, stk. 2, i Hav- og Fiskerifondsloven, 7) tilsagnshaver ikke opfylder betingelserne for tilsagn om tilskud i denne bekendtgørelse i hele projektperioden, herunder hvis ikke tilsagnshaver på tidspunktet for udbetaling er berettiget til samme tilskudsprocent, jf. § 15, som den i tilsagnet fastsatte tilskudsprocent, jf. dog stk. 2, 8) tilsagnshaver ikke overholder sine forpligtelser nævnt i § 12, herunder ikke sikrer, at kontrolmyndigheden har adgang til at kontrollere projektet, 9) tilsagnshaver under hele projektperioden og i en periode på fem år efter den sidste betaling til tilskudsmodtageren er foretaget, ikke opfylder betingelserne i artikel 10, i forordning nr. 508/2014/EU samt bestemmelserne i forordning nr. 2015/288/EU med senere ændringer, 10) projekter, der omfatter investeringer i infrastruktur eller produktive investeringer, ændres væsentligt, ophører eller flyttes uden for Kongeriget Danmarks territorium med undtagelse af Grønland og Færøerne i 5 år fra datoen for slutudbetaling, jf. artikel 71, stk. 1, i forordningen nr. 1303/2013/EU. Dog er fristen 3 år, hvis tilskudsmodtageren er en SMV, eller 11) projekter, der omfatter investeringer i infrastruktur eller produktive investeringer, flyttes uden for Unionen i 10 år fra datoen for slutudbetaling, undtagen hvor tilskudsmodtageren er en SMV, jf. artikel 71, stk. 2, i forordningen nr. 1303/2013/EU.
Stk. 2. Såfremt tilsagnshaver på tidspunktet for udbetaling er berettiget til en lavere tilskudsprocent, jf. § 15, end den fastsat i tilsagnet, kan Fiskeristyrelsen nedsætte tilskudsprocenten hertil.