Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 762/2019 · Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2019/2020

BEK 762/2019 ст. 14

Gødningsplanlægning og gødningsregnskab

ДействуетОфициальный текст

I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning, der i planperioden er afsat til en virksomhed registeret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.

Stk. 2. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er afbrændt i eget forbrændings- eller brændingsanlæg.

Stk. 3. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er afsat til forbrænding i forbrændings- eller brændingsanlæg i eller uden for Danmark, jf. § 13, stk. 4.

Stk. 4. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er afsat til jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. § 13, stk. 4.

Stk. 5. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene.

Stk. 6. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet, der afsættes af udegående husdyr på arealer, som er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.

Stk. 7. Landbrugsstyrelsen kan efter gødskningslovens § 21, stk. 4, i tilfælde af brand eller tyveri og efter ansøgning tillade, at virksomheden i gødningsregnskabet kan fratrække kvælstof- og fosforindholdet i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.