Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 312/2019 · Bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning)

BEK 312/2019 ст. 22

Det øvrige hovedstadsområde

ДействуетОфициальный текст

Kommuneplanlægningen i det øvrige hovedstadsområde skal sikre: 1) At byudvikling er af lokal karakter og sker i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund. 2) At eksisterende sommerhusområder fastholdes som rekreative områder til ferieformål. 3) At bymæssige fritidsanlæg placeres i byzone. 4) At de områder, som er nævnt i stk. 4, forbeholdes virksomheder med særlige beliggenhedskrav (miljøklasse 6 og 7), og at der ikke gives tilladelse til at placere virksomheder, der begrænser den fremtidige lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Den kommunale planlægning kan anvende zonering af områderne i forskellige miljøklasser, hvis det bidrager til at sikre fremtidige muligheder for denne type virksomheder og sikre eksisterende virksomheders udviklingsmuligheder. 5) At det område, som er nævnt i stk. 5, forbeholdes transport- og distributionserhverv (miljøklasse 6 og 7 og lavere miljøklasser). Den kommunale planlægning kan anvende zonering af områderne i forskellige miljøklasser, hvis det bidrager til at sikre fremtidige muligheder for lokalisering af denne type virksomheder og sikrer eksisterende virksomheders udviklingsmuligheder. 6) At de områder, som er nævnt i stk. 6, forbeholdes virksomheder med særlige beliggenhedskrav (miljøklasse 6 og 7) og transport- og distributionserhverv (miljøklasse 6 og 7 og lavere miljøklasser). Den kommunale planlægning kan anvende zonering af områderne i forskellige miljøklasser, hvis det bidrager til at sikre fremtidige muligheder for lokalisering af denne type virksomheder og sikrer eksisterende virksomheders udviklingsmuligheder.

Stk. 2. Kommunecentre udpeges i den kommunale planlægning.

Stk. 3. Ved byudvikling af lokal karakter forstås udvikling med erhverv og byfunktioner, som betjener et opland, der omfatter kommunen og nabokommuner, men ikke et regionalt opland svarende til større dele af hovedstadsområdet. Tilsvarende skal boligudbygning begrundes i lokale behov.

Stk. 4. Områder som er forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav (klasse 6 og 7 virksomheder): Gadstrup Erhvervspark (Roskilde Kommune) og Uvelse (Hillerød Kommune). Områderne er vist på kortbilag I. Området i Uvelse består af to arealer (matr. 12d og 12a) i Uvelse By. For begge arealer gælder, at de alene må anvendes til behandling af bygningsaffald samt affald med en klar relation til bygningaaffald. Til dette formål samt dertil knyttede kontor- og fællesfaciliteter, må der på det ene areal (matr · 12d) maksimalt være et samlet bygningsareal svarende til de eksisterende knap 14.000 etagemeter, mens der på det andet areal (matr · 12a) maksimalt må opføres 7.000 etagemeter. Sidstnævnte må alene ske med henblik på udvidelse af den eksisterende virksomhed i området. Udpegningen forudsætter, at arealinteresserne, herunder grundvandsinteressen og interesser med hensyn til trafik, afvejes i kommuneplanlægningen. Områderne er vist på kortbilag I.

Stk. 5. Område som er forbeholdt transport- og distributionserhverv: Bjæverskov Vest (Køge Kommune). Området er vist på kortbilag I.

Stk. 6. Område som er forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav og transport- og distributionserhverv: Vassingerød og Ny Vassingerød Nordøst/Farremosen (begge Allerød Kommune). Områderne er vist på kortbilag I.

Stk. 7. Eksisterende sommerhusområde, der ligger i kystnærhedszonen og i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone, hvor kommunen har mulighed for ved lokalplan at overføre området til byzone: Strøby Egede (Stevns Kommune). En eventuel overførsel skal være gennemført senest 6 måneder efter ikrafttrædelsen af Fingerplan 2019. Området er vist på kortbilag V.

Stk. 8. I det øvrige hovedstadsområde, landzone, kan der efter aftale med staten åbnes mulighed for etablering af ét arresthus.

Stk. 9. Efter aftale med staten kan der i den kommunale planlægning i helt særlige tilfælde udlægges ny byzone ved overordnede energiforsyningsanlæg i det øvrige hovedstadsområde. Det forudsættes, at sådanne udlæg er til særligt strømforbrugende og arealkrævende erhverv i miljøklasse 3-5 med tilhørende service-, administrations-, logistik- og forsyningsfunktioner, at placeringen ved et overordnet energiforsyningsanlæg er afgørende for erhvervets drift, og at udlægget ikke strider mod væsentlige nationale interesser i kommuneplanlægningen og planlovens byvækstregler.