Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 65/2019 · Bekendtgørelse om behandling af forbrugerklager i Nævnenes Hus samt Forbrugerklagenævnet

BEK 65/2019 ст. 3

Mediation i Nævnenes Hus

ДействуетОфициальный текст

Nævnenes Hus foretager mediation i klager, som ikke hører under et tvistløsningsorgan omfattet af forbrugerklageloven, og som indbringes for styrelsen af en forbruger. Prisen for varen eller tjenesteydelsen, som klagen vedrører, skal være mindst de beløb, som er fastsat i medfør af stk. 3 og højst 100.000 kr.

Stk. 2. Nævnenes Hus kan i særlige tilfælde se bort fra de i stk. 1 fastsatte undergrænser.

Stk. 3. Undergrænserne for varer og tjenesteydelser som nævnt i stk. 1 reguleres hvert tredje år pr. 1. januar, første gang pr. 1. januar 2019, hvor undergrænsen er 1.050 kr., dog 680 kr. for tøj og sko. Reguleringen sker i overensstemmelse med den sats for det generelle pris- og lønindeks, som er fastsat i finansloven. Beløbene afrundes til nærmeste 10 kr. De til enhver tid gældende undergrænser for varer og tjenesteydelser fremgår af Nævnenes Hus’ hjemmeside, www.naevneneshus.dk.