BEK 17/2019 · Bekendtgørelse for Grønland om fødevarevirksomheder
BEK 17/2019 ст. 11
Registrering, autorisation og offentlig kontrol
Fødevarevirksomheder, der skal registreres efter § 9, stk. 4, hos Fødevarestyrelsen, skal anmelde dette til Fødevarestyrelsen. Ved anmeldelse til registrering skal anvendes skema som angivet i § 10, stk. 1.
Stk. 2. Virksomheden må påbegynde sine fødevareaktiviteter, når den er registreret hos Fødevarestyrelsen.
Stk. 3. Fødevarestyrelsen bekræfter skriftligt registreringen senest 4 uger efter modtagelse af anmeldelsen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Fristen i stk. 3 kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Fødevarestyrelsen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til anmelderen inden udløbet af fristen.