Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1804/2018 · Bekendtgørelse om forurening og gener fra anlægget af Cityringen

BEK 1804/2018 ст. 3

Anvendelsesområde, definitioner mv.

ДействуетОфициальный текст

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Beboer: En person, der på sin bopæl berøres af støj og andre gener fra bygge- og anlægsarbejdet fra Cityringens byggepladser, herunder fra afgreningen til Nordhavnens og af-greningen til Sydhavnens byggepladser. 2) Cityringens byggepladser: Byggepladser som afgrænset i bilag 2, pkt. A, der er etableret til brug for anlæggelse af Cityringen. København H, Rådhuspladsen, Gammel Strand, Kongens Nytorv, Marmorkirken, Østerport, Trianglen, Poul Henningsens Plads, Vibenshus Runddel, Skjolds Plads, Nørrebro, Nørrebros Runddel, Nuuks Plads, Aksel Møllers Have, Frederiksberg, Frederiksberg Allé, Enghave Plads og Sønder Boulevard benævnes »stationsbyggepladser«, og Tømmergraven, Øster Søgade og Nørrebroparken benævnes »tunnelarbejdspladser«. 3) Afgreningen til Nordhavnens byggepladser: Byggepladser som afgrænset i bilag 2, pkt. B, der er etableret til brug for anlæggelse af afgreningen til Nordhavnen. Den geografiske udstrækning af byggepladserne kan være overlappende. 4) Afgreningen til Sydhavnens byggepladser: Byggepladser som afgrænset i bilag 2, pkt. C, der er etableret til brug for anlæggelse af afgreningen til Sydhavnen. Den geografiske udstrækning af byggepladserne kan være overlappende. 5) Dagperiode: Periode i tidsrummet fra kl. 7.00 til kl. 18.00 på hverdage og fra kl. 9.00 til kl. 16.00 på lørdage, søndage og helligdage. 6) Aftenperiode: Periode i tidsrummet fra kl. 18.00 til kl. 22.00 på hverdage og fra kl. 16.00 til kl. 22.00 på lørdage, søndage og helligdage. 7) Natperiode: Periode i tidsrummet fra kl. 22.00 til kl. 7.00 på hverdage og fra kl. 22.00 til kl. 9.00 på lørdage, søndage og helligdage. 8) Støj: Det energiækvivalente A-vægtede lydtryksniveau i dB (LAeq) ved den mest støjbelastede bygningsfacade. 9 Telt: Tætsluttende overdækning over byggearbejde bestående af teltdug og isolering med en støjdæmpende effekt.