Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1354/2018 · Bekendtgørelse om fysisk forandring af hårde ghettoområder

BEK 1354/2018 ст. 4

Udviklingsplaner

ДействуетОфициальный текст

Ansøgning om dispensation efter § 3, stk. 1, skal sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen senest 2 måneder efter offentliggørelse af den liste over ghettoområder efter lovens § 61 a, stk. 6, hvor boligområdet for første gang er opført på listen som hårdt ghettoområde.

Stk. 2. Ansøgningen om dispensation skal indeholde begrundede oplysninger om, hvilken procentsats der søges dispensation til. Ansøgningen skal tillige indeholde oplysninger om, hvilke indsatser der er eller vil blive iværksat, jf. § 3, stk. 2, nr. 1.

Stk. 3. Til ansøgningen skal vedlægges følgende: 1) Dokumentation for, at andelen af almene familieboliger i områder omfattet af § 1, stk. 1, i kommunen overstiger 12 pct. af de almene familieboliger i kommunen. 2) En registreret ejendomsmæglers aktuelle markedsvurdering, der skal være udarbejdet efter det tidspunkt, hvor boligområdet blev omfattet af § 1, stk. 1. 3) Dokumentation for, at nybyggeri ikke i væsentligt omfang kan bidrage til at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct.

Stk. 4. Dokumentationen nævnt i stk. 3, nr. 3, skal foreligge i form af 1) dokumentation for, at der ikke er ledige arealer, 2) dokumentation for at bebyggelsesprocenten i området overstiger 60 pct., eller 3) dokumentation for, at prisen for nybyggeri overstiger den gennemsnitlige salgspris på ejerlejligheder i kommunen.

Stk. 5. Hvis flere boligområder, der tilsammen opfylder betingelsen i § 3, stk. 2, nr. 2, søger dispensation efter § 3, stk. 1, foretager transport-, bygnings- og boligministeren et konkret skøn over, i hvilket omfang der kan dispenseres for de enkelte områder, der tillige opfylder betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 1, 3 og 4.

Stk. 6. § 9, stk. 4, 1. pkt., og § 9, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved indsendelse af ansøgning om dispensation, jf. stk. 1.