Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1169/2018 · Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

BEK 1169/2018 ст. 3

Uddannelsens formål og struktur

ДействуетОфициальный текст

Pædagogikumuddannelsen er en vekseluddannelse, der består af en teoretisk del, jf. kapitel 4, og en praktisk del (praktisk pædagogikum og egenundervisning), jf. kapitel 5. De to dele har tilsammen et omfang på 60 ECTS-points, fordelt med 20 ECTS-points for den teoretiske del, jf. § 7, og 40 ECTS-points for den praktiske del, jf. § 16, stk. 4 og 5. Den teoretiske del og den praktiske del skal tilrettelægges, således at de supplerer hinanden.

Stk. 2. Pædagogikum tilrettelægges over et år og gennemføres i ansættelsens første år, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Institutionen kan i særlige tilfælde beslutte, at en pædagogikumkandidat påbegynder uddannelsen efter ansættelsens første år eller gennemfører den med en længere tilrettelæggelse end et år. I disse tilfælde skal det fremgå af en foreløbig uddannelsesplan, jf. § 21, hvordan uddannelsen tilrettelægges med angivelse af forventet start- og sluttidspunkt. Uddannelsen skal for disse kandidater påbegyndes senest et år efter ansættelsen. Særlige tilfælde kan alene opstå som følge af 1) et samlet lavt timetal på institutionen i kandidatens fag, 2) kandidatens sygdom, barsel eller orlov, eller 3) at det hverken efter stillingsopslag eller på anden måde er muligt at skaffe lærere til at varetage undervisningen i et fag, hvorfor kandidatens varetagelse af den ordinære undervisning umuliggør et normalt pædagogikumforløb.