Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1061/2018 · Bekendtgørelse om klitfredning

BEK 1061/2018 ст. 7

Underretning om afgørelser

ДействуетОфициальный текст

Naturstyrelsen skal offentliggøre afgørelser truffet efter §§ 3 og 4, samt efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1-2, stk. 3, nr. 8, og stk. 5, hvis afgørelserne anses for at være af større betydning eller af almindelig offentlig interesse. Endvidere offentliggøres andre sådanne afgørelser, når disse ikke er af underordnet betydning, og når de må anses for at have interesse for andre klageberettigede end de, som er underrettet efter reglerne i § 6.

Stk. 2. Offentliggørelse sker efter Naturstyrelsens nærmere bestemmelse og kan ske udelukkende på styrelsens hjemmeside.

Stk. 3. Offentliggørelsen efter stk. 2 skal indeholde oplysning om: 1) hovedindholdet af afgørelsen, 2) hvilke ejendomme eller dele af ejendomme, der er omfattet af afgørelsen, 3) det eller de steder, hvor afgørelsen eventuelt er fremlagt, og 4) klageadgangen.

Stk. 4. Naturstyrelsen skal offentliggøre klagemyndighedens afgørelse i en klagesag efter klagemyndighedens nærmere bestemmelse. Offentliggørelse kan ske udelukkende på Naturstyrelsens eller klagemyndighedens hjemmesider.