BEK 840/2018 · Bekendtgørelse om Det Særlige Bygningssyn
BEK 840/2018 ст. 1
Det Særlige Bygningssyn består af indtil 13 medlemmer.
Stk. 2. Kulturministeren udpeger medlemmerne. 12 medlemmer udpeges efter indstilling fra henholdsvis: 1) Arkitektskolen Aarhus og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering i fællesskab. 2) Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Akademiraadet. 3) Akademisk Arkitektforening. 4) Museumsudvalget for Kulturhistorie under Slots- og Kulturstyrelsen. 5) Nationalmuseet. 6) Dansk Byplanlaboratorium. 7) Erhvervsministeriet. 8) Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. 9) Bygnings Frednings Foreningen, BYFO. 10) Danske Landskabsarkitekter. 11) KL. 12) Organisationen Danske Museer.
Stk. 3. Kulturministeren udpeger selv det 13. medlem.
Stk. 4. Blandt medlemmerne, som udpeges efter stk. 2 og 3, skal der være repræsenteret faglige kompetencer inden for arkitektur og kulturhistorie. Herudover kan der blandt medlemmerne være andre faglige kompetencer repræsenteret.
Stk. 5. Formanden for Det Særlige Bygningssyn udpeges af ministeren blandt medlemmerne.
Stk. 6. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år, jf. dog § 6, stk. 3.