Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 833/2018 · Bekendtgørelse om beredskab m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

BEK 833/2018 ст. 12

Uddannelser

ДействуетОфициальный текст

Det påhviler henholdsvis operatøren og ejeren at sikre, at de ombordværende er i besiddelse af uddannelser efter §§ 13, 16, 17, og 18, stk. 1-4, og §§ 20 og 21, samt at denne uddannelse vedligeholdes dels ved øvelser på anlægget, jf. kapitel 6, dels ved genopfriskningskurser, jf. § 22. Udgifterne ved uddannelserne og vedligeholdelse af uddannelserne må ikke pålægges de ansatte. Uddannelserne og vedligeholdelse af uddannelserne skal ske uden tab af indtægt for de ansatte.

Stk. 2. Det påhviler henholdsvis operatøren og ejeren at sikre, at en udbyder af uddannelser efter stk. 1 er underlagt en uafhængig verifikation af, at deltagere i uddannelserne opnår de kvalifikationer, der er fastsat for at opfylde de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Gennemførelse af hver af uddannelserne, der er nævnt i stk. 1, samt vedligeholdelse heraf gennem genopfriskningskurser, skal dokumenteres i form af uddannelsesbevis, udstedt af kursusudbyderen.