Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 753/2018 · Bekendtgørelse om registrering, garantistillelse m.v. i Rejsegarantifonden

BEK 753/2018 ст. 12

Administration af fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt flyrejsefondskassen, herunder regler om bidrag, garantistillelse og regnskabsoplysninger m.v.

ДействуетОфициальный текст

Betales administrationsbidrag, registreringsbidrag eller formueopbyggende bidrag til fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer ikke rettidigt, udsender Rejsegarantifonden et påkrav, hvoraf det fremgår, at manglende betaling kan få de i stk. 2-4 nævnte konsekvenser.

Stk. 2. Såfremt Rejsegarantifonden ikke har modtaget det skyldige beløb senest 14 dage efter, at påkrav er udsendt, kan Rejsegarantifonden søge sig fyldestgjort i den stillede garanti. Fyldestgøres Rejsegarantifonden ved hjælp af den stillede garanti, skal Rejsegarantifonden samtidig hermed give rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør skriftlig oplysning herom, samt give den pågældende en frist på 14 dage til at reetablere garantien. Er garantien ikke reetableret inden denne frist, kan Rejsegarantifonden slette rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør fra registrering i Rejsegarantifonden. Slettes en rejseudbyder eller formidler for en udenlandsk rejseudbyder, skal Rejsegarantifonden samtidig hermed underrette den pågældende herom og om konsekvenserne heraf. Den erhvervsdrivendes navn slettes samtidig fra Rejsegarantifondens elektroniske liste over rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører, der opfylder forpligtelserne i henhold til lov om en rejsegarantifond.

Stk. 3. Betales administrationsbidrag og bidrag til pakkerejsefonden ikke rettidigt, påløber der renter efter rentelovens § 5.

Stk. 4. Rejsegarantifonden kan opkræve et ekspeditionsgebyr på 100 kr. pr. meddelelse, som Rejsegarantifonden udsender efter stk. 1 og 2.