BEK 589/2018 ст. 10
Pengeinstitutterne skal årligt indsende en opdateret genopretningsplan til Finanstilsynet senest den 1. oktober.
Stk. 2. Fondsmæglerselskaber I skal indsende genopretningsplanen til Finanstilsynet senest den 1. december 2018. Virksomheden skal herefter indsende genopretningsplanen i det omfang, virksomheden opdaterer genopretningsplanen.
Stk. 3. Pengeinstitutterne skal ud over stk. 1 opdatere og indsende genopretningsplanen til Finanstilsynet, hvis der sker ændringer af virksomhedens forretningsaktiviteter, finansielle situation, retlige eller organisatoriske struktur, der har væsentlig betydning for genopretningsplanen, eller hvis situationen i øvrigt nødvendiggør en ændring af denne.
Stk. 4. Finanstilsynet kan beslutte, at en genopretningsplan skal opdateres og indsendes til Finanstilsynet oftere end angivet i stk. 1-3, hvis Finanstilsynet vurderer dette nødvendigt.