BEK 516/2018 ст. 20
Behandlingstyper
Reglerne i kapitel 3 finder ikke anvendelse for behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer, som foretages i forbindelse med administration af personaleforhold. Behandlingerne kan omfatte følgende oplysninger om personer, der virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, medmindre der er tale om behandling som nævnt i § 21: 1) Oplysninger om sygefravær og sygdomsperioder. 2) Oplysninger om begrundelsen for andet fravær fra arbejdet. 3) Pensionsforhold. 4) Kildeskatteoplysninger. 5) Oplysninger om kontonummer, hvortil løn skal anvises. 6) Lønindeholdelse, bortset fra oplysninger om begrundelsen for indeholdelsen. 7) Oplysninger om fratrædelsesgrund.
Stk. 2. De behandlinger, der er undtaget fra kapitel 3 efter denne bestemmelse, kan tillige omfatte enhver ikke-fortrolig oplysning, identifikationsoplysninger, herunder personnumre, samt oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed, medmindre der er tale om behandling som nævnt i § 21.