BEK 247/2018 · Bekendtgørelse om sikkerhed for gasinstallationer
BEK 247/2018 ст. 150
Drift og vedligehold
Ejeren eller brugeren af en gasinstallation i gasinstallationsklasse 5 med samlet installationseffekt over 135 kW og gasinstallationsklasse 6, 7, 9 og 11 skal sikre, at drifts- og vedligeholdelsesplanen for gasinstallationen er udarbejdet inden idriftsættelse, og at den vedligeholdes, efterleves og er tilgængelig til enhver tid for brugere og driftspersonale.
Stk. 2. Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal som minimum indeholde følgende: 1) En oversigt over hvilke virksomheder og personer, der varetager drift, vedligeholdelse, eftersyn og fejlfinding. 2) Procedure for instruktion af ansatte og fremmede håndværkere i forbindelse med vedligeholdelse og reparation på gasinstallationen. 3) Driftsinstruktioner. 4) Opstartsprocedurer og nedlukningsprocedurer for apparater, sektioner og hele installationen i forbindelse med vedligeholdelse eller reparation. 5) Opstartsprocedurer for apparater, sektioner og hele installationen efter nødstop. 6) Dokumentation for udført vedligeholdelse eller reparation af sikkerhedskomponenter og den samlede installation, herunder attest for afprøvning, jf. § 135. 7) Kontrol af sikkerhedsteknisk kritiske dele i installationen. 8) Kontrol og test af sikkerheds- og kontrolsystemer. 9) Procedure og dokumentation for udførelse af periodiske eftersyn, jf. §§ 142-148. 10) Relevant dokumentation fra fabrikanten og fabrikantens anvisninger på de enkelte apparater og komponenter.