Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 25/2018 · Bekendtgørelse om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift af veteranbane og kørsel med veterantog på veteranbane m.m.

BEK 25/2018 ст. 2

Tilladelse til drift af veteranbane og veterantogskørsel på veteranbane

ДействуетОфициальный текст

Drift af veteranbane og veterantogskørsel på veteranbane, herunder vedligeholdelse af veterantogskøretøjer og veteranbane inklusiv sidespor kræver en tilladelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Stk. 2. For at opnå en tilladelse til drift af veteranbane og kørsel med veterantogskøretøjer på veteranbane, skal ansøger: 1) være registreret hos Erhvervsstyrelsen, 2) have en gyldig ansvarsforsikring, jf. bekendtgørelse om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere, 3) have en sikkerhedsansvarlig, der er godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, jf. § 3, stk. 1, 4) have indgået en aftale med ejeren af infrastrukturen om brugsretten til veteranbanen, 5) udarbejde dokumentation for sikkerhedsstyring, jf. § 7, stk. 1, og 6) have trafikale sikkerhedsregler og uddannelser, som er godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, jf. § 9, stk. 2.

Stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan i tilladelsen fastsætte yderligere vilkår.

Stk. 4. Hvis de i stk. 2 nævnte betingelser ikke længere er opfyldt, skal den sikkerhedsansvarlige omgående underrette Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen herom.

Stk. 5. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan af egen drift foretage en fornyet vurdering af, om betingelserne i stk. 2 fortsat er opfyldt.

Stk. 6. Hvis betingelserne i stk. 2 ikke længere er opfyldt, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tilbagekalde tilladelsen.