BEK 25/2018 ст. 12
Godkendelse af veteranbane og veterantogskøretøjer til brug på veteranbane samt ændringer af eksisterende veteranbaner og veterantogskøretøjer
Veterantogskøretøjer må ikke tages i brug, før Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udstedt en ibrugtagningstilladelse, jf. § 10, stk. 1.
Stk. 2. Ansøgningen skal vedlægges følgende: 1) en systembeskrivelse af veterantogskøretøjet, 2) vedligeholdelses- og betjeningsvejledning, 3) dokumentation for brandslukningsudstyr, og 4) dokumentation for at veterantogskøretøjer er kompatibelt med veteranjernbanen.
Stk. 3. Oplysningerne skal til enhver tid være godkendt af den sikkerhedsansvarlige, inden de sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Stk. 4. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan anmode ansøger om supplerende oplysninger til brug for behandling af ansøgningen.
Stk. 5. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan kræve at veterantogsorganisationen skal indhente teknisk bistand til vurdering af den i stk. 2 påkrævede dokumentation. Udgifterne hertil afholdes af veterantogsorganisationen.
Stk. 6. Køretøjer, som er godkendt til veteranbanen, kan anvendes på tilslutningsstationer, hvis det er dokumenteret, at der i øvrigt er kompatibilitet med infrastrukturen på tilslutningsstationen.