BEK 1500/2017 · Bekendtgørelse om håndtering af udvindingsaffald
BEK 1500/2017 ст. 5
Generelt om godkendelse af affaldsanlæg
Ansøgning om godkendelse af affaldsanlæg og godkendelsespligtige ændringer og udvidelser af disse skal af driftsherren indsendes til godkendelsesmyndigheden, jf. kapitel 4, i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde følgende: 1) Oplysningerne i § 6, stk. 4, i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. 2) Oplysningerne i bilag 4. 3) Den ønskede form for sikkerhedsstillelse, jf. §§ 9 og 10. 4) Forslag til en affaldshåndteringsplan udarbejdet i overensstemmelse med § 11.
Stk. 3. Hvis en ansøgning omhandler et affaldsanlæg i kategori A, jf. bilag 2, skal ansøgningen også indeholde følgende: 1) Forslag til en strategi for forebyggelse af større uheld ved håndtering af udvindingsaffald udarbejdet i overensstemmelse med § 12. 2) Forslag til et sikkerhedsledelsessystem udarbejdet i overensstemmelse med § 12. 3) Forslag til en intern beredskabsplan udarbejdet i overensstemmelse med § 12. 4) En beskrivelse af, hvordan personalet uddannes og trænes.
Stk. 4. Forudsat at alle kravene i denne paragraf er opfyldt, kan godkendelser, der er udstedt i henhold til anden national lovgivning eller fællesskabslovgivning, kombineres til én enkelt godkendelse, hvis unødvendig gentagelse af oplysninger derved undgås, og driftsherren eller Miljøstyrelsen spares for dobbeltarbejde. Forudsat at alle kravene i denne paragraf er opfyldt, kan elementerne i stk. 2 og 3, kombineres i én enkelt godkendelse eller i flere godkendelser.