BEK 1500/2017 · Bekendtgørelse om håndtering af udvindingsaffald
BEK 1500/2017 ст. 2
Anvendelsesområde
Bekendtgørelsen omfatter ikke følgende: 1) Affald, der opstår i forbindelse med efterforskning, udvinding og oparbejdning af mineralressourcer samt affald fra drift af stenbrud, men som ikke direkte stammer fra disse aktiviteter. 2) Affald fra offshore-efterforskning, -udvinding og -oparbejdning af mineralressourcer. 3) Injektion af vand, der alene indeholder stoffer, som stammer fra efterforskning og udvinding af kulbrinter eller fra minedrift. 4) Injektion af vand af tekniske grunde i geologiske lag, hvorfra kulbrinter eller andre stoffer er blevet udvundet, eller injektion af vand i geologiske lag, som af naturlige årsager er permanent uegnede til anden anvendelse. Sådanne injektioner må ikke indeholde andre stoffer end dem, der stammer fra efterforskning og udvinding. 5) Reinjektion af grundvand, der er pumpet op fra miner og stenbrud eller i forbindelse med udførelse eller vedligeholdelse af bygge- og anlægsarbejder.
Stk. 2. Inert affald og uforurenet jord fra efterforskning, udvinding, oparbejdning og oplagring af mineralressourcer og fra stenbrudsdrift og affald fra udvinding, oparbejdning og oplagring af tørv er ikke omfattet af § 9, § 10, § 12, stk. 5, § 14, § 15, kapitel 4 og 7, medmindre det deponeres i et affaldsanlæg i kategori A.
Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden kan reducere eller frafalde kravene til deponering af ikke-farligt affald, der er opstået ved efterforskning efter mineralressourcer, bortset fra olie og evaporiter, dog ikke gipssten og anhydrit, og til deponering af uforurenet jord og affald fra udvinding, oparbejdning og oplagring af tørv, hvis godkendelsesmyndigheden finder det godtgjort, at kravene i § 4, er opfyldt.