BEK 1473/2017 ст. 2
Definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) AMS: Automatisk Målende System. 2) Bestående motor eller gasturbine: Motor eller gasturbine, der er anmeldt eller godkendt før den 7. januar 2013, og som er sat i drift senest den 7. januar 2014. 3) Driftstimer: Det tidsrum udtrykt i timer, hvor motoren eller gasturbinen er helt eller delvis i drift og udleder emissioner til luften, bortset fra opstarts- og nedlukningsperioder. 4) Gasturbine: En roterende maskine, der omdanner termisk energi til mekanisk arbejde, og som hovedsageligt består af en kompressor, en termisk anordning, hvori brændslet oxyderes med henblik på at opvarme arbejdsmediet, og en turbine. 5) Motor: En forbrændingsmotor, der fungerer efter ottoprincippet, og som anvender elektrisk tænding eller, når der er tale om dual-fuel-motorer eller dieselmotorer, kompressionstænding til forbrænding af brændstof. 6) Motorer og gasturbiner til nødsituationer: Motorer og gasturbiner, der alene sættes i drift i tilfælde af havarier på produktionsanlæg eller ved udfald på transmissionsnettet. 7) Ny motor eller gasturbine: Motor eller gasturbine, der anmeldes eller godkendes og sættes i drift efter den 7. januar 2013. 8) Spidslastanlæg: Motorer og gasturbiner, som ved udsving i fjernvarme- eller elforbruget kan supplere leveringen af fjernvarme eller el fra den normale forsyning, som hurtigt kan startes og stoppes. Spidslastanlæg er i drift i højst 500 timer om året beregnet som et rullende gennemsnit over 5 år.