Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1407/2017 · Bekendtgørelse om anlægs, tilsluttet infrastrukturs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

BEK 1407/2017 ст. 59

Udstyr

ДействуетОфициальный текст

Opstilling af udstyr skal være således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimelig praktisk muligt.

Stk. 2. Det skal herunder sikres, at 1) underlag, understøtning, fastgørelse og stabilitet er således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt under hensyn til udstyrets vægt, form og anvendelse, 2) støj, vibrationer eller andre svingninger, som udgår fra udstyret, er imødegået så effektivt som muligt ved opstilling på dæmpende underlag, afskærmning eller andre foranstaltninger, 3) risici og gener fra varme, støv, røg, dampe og gasser m.v., som bortledes fra udstyret, og eventuelle andre risici ved dette er effektivt imødegået, 4) placering og opstillingsmåde er således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt under hensyn til de omgivende forhold, og 5) placering og opstillingsmåde ikke er til hinder for, at betjening og andet arbejde ved udstyret kan udføres, så sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.