Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1396/2017 · Bekendtgørelse om tvangsprotokoller ved beslutninger og anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile

BEK 1396/2017 ст. 4

Tvangsprotokoller ved tvangsbehandling og tvangsindgreb i form af fysisk fastholdelse, beroligende medicin eller tvangsindlæggelse

ДействуетОфициальный текст

Ved hver beslutning om tvangsindgreb i form af beroligende medicin i forbindelse med tvangsbehandling skal tvangsprotokollen, foruden oplysningerne i § 2, stk. 1, nr. 1-10, indeholde følgende oplysninger: 1) Dato for lægens eller tandlægens beslutning om anvendelse af beroligende medicin. 2) Besluttet varighed af anvendelse af beroligende medicin. 3) Hvorvidt lægen eller tandlægen har indhentet samtykke fra: a) patientens værge, nærmeste pårørende eller fremtidsfuldmægtig med angivelse af relation til patienten og navn, eller b) tilslutning fra anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på området, som ikke har eller skal deltage i behandlingen af patienten, med angivelse af navn, titel og autorisationsID. 4) Baggrund og begrundelse for beslutning om anvendelse af beroligende medicin, herunder konsekvenser af undladelse af anvendelse af beroligende medicin. 5) Oplysninger om forsøgt tillidsskabende tiltag og motivation forud for beslutningen om anvendelse af beroligende medicin. 6) Valg af beroligende medicin, herunder dosis, medicinpræparat og indgivningsmåde.

Stk. 2. Ved hver anvendelse af beroligende medicin skal tvangsprotokollen, foruden oplysningerne i stk. 1, nr. 1-6, indeholde følgende oplysninger: 1) Dato og klokkeslæt for hver gang beroligende medicin anvendes. 2) Hvilken beroligende medicin blev der anvendt, herunder dosis, medicinpræparat og indgivningsmåde. 3) Oplysninger om forsøgt tillidsskabende tiltag og motivation i forbindelse med hver anvendelse af beroligende medicin. 4) Navn, autorisationsID eller titel på de personer, der anvender beroligende medicin.