BEK 1361/2017 ст. 16
Underretning om midlertidig eller lejlighedsvis erhvervsmæssig udøvelse
Med henblik på at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed og sikkerhed kan Miljøstyrelsen kontrollere anmelderens erhvervsmæssige kvalifikationer, inden den pågældende første gang midlertidigt eller lejlighedsvist udøver erhvervet som driftsleder eller personale på et deponeringsanlæg i Danmark.
Stk. 2. Hvis der er væsentlig forskel mellem anmelderens erhvervsmæssige kvalifikationer og den uddannelse, der kræves i Danmark i henhold til bekendtgørelsen, og denne forskel kan skade den offentlige sikkerhed eller sundhed og ikke kan opvejes af anmelderens erhvervserfaring eller af viden, færdigheder og kompetencer, der er opnået gennem livslang læring, der er formelt attesteret af relevant organ, skal den pågældende over for Miljøstyrelsen bevise, at vedkommende har erhvervet den manglende viden eller kompetence. Miljøstyrelsen kan kræve, at anmelderen består en egnethedsprøve.
Stk. 3. De nærmere krav til egnethedsprøven fastsættes i afgørelsen af Miljøstyrelsen.