BEK 1360/2017 ст. 4
En sikringskonto, jf. § 2, stk. 2, nr. 1 og § 3, stk. 2, nr. 1, skal være oprettet i et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse her i landet eller i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2. En sikringskonto oprettes i e-pengeinstituttet eller betalingsinstituttets navn og er undergivet e-pengeinstituttet eller betalingsinstituttets rådighed.
Stk. 3. E-pengeinstituttet eller betalingsinstituttet skal indhente kreditinstituttets notering af, at indeståendet udgør sikkerhedsstillelse for de krav på tilbagebetaling, som brugere af e-pengeinstituttets eller betalingsinstituttets tjenester måtte have mod e-pengeinstituttet eller betalingsinstituttet i tilfælde af, at e-pengeinstituttet eller betalingsinstituttet tages under insolvensbehandling.
Stk. 4. E-pengeinstituttet eller betalingsinstituttet skal indhente kreditinstituttets notering af, at kreditinstituttet ikke ved modregning eller på anden måde kan disponere over det på sikringskontoen indestående beløb.
Stk. 5. Ved insolvensbehandling i henhold til stk. 3 forstås konkurs, akkordforhandling, rekonstruktion, insolvent dødsboskifte, gældssanering samt andre danske og udenlandske former for likvidation og saneringsforanstaltninger begrundet i skyldnerens insolvens, som defineret i artikel 2, nr. 1, litra j og k, i direktiv 2002/47/EF.