Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1212/2017 · Bekendtgørelse om certificering af lokomotivførere

BEK 1212/2017 ст. 14

Gyldighed og udstedelse af lokomotivførerlicens og lokomotivførercertifikat

ДействуетОфициальный текст

Virksomheder, der er indehaver af et sikkerhedscertifikat, jf. § 58 i jernbaneloven, eller en sikkerhedsgodkendelse, jf. § 59 i jernbaneloven, eller virksomheder, der er certificeret efter § 11 i jernbaneloven, udsteder og opdaterer lokomotivførercertifikatet.

Stk. 2. For at få udstedt et lokomotivførercertifikat og for at det forbliver gyldigt, skal lokomotivføreren være i besiddelse af en lokomotivførerlicens og opfylde de i §§ 6-9 og bilag 2 og 3 fastsatte krav for infrastruktur- og litrakendskab.

Stk. 3. Lokomotivførercertifikatet skal udstedes i overensstemmelse med kravene fastsat i Kommissionens forordning (EU) nr. 36/2010 af 3. december 2009 om EF-modeller for lokomotivførerlicens, supplerende certifikater, bekræftede genparter af supplerende certifikater og ansøgningsformular til lokomotivførerlicens, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF af 23. oktober 2007.

Stk. 4. Lokomotivførercertifikatet tilhører den virksomhed, der udsteder det. Lokomotivføreren har ret til en genpart af lokomotivførercertifikatet, jf. § 26.

Stk. 5. Virksomheden, jf. stk. 1, fastsætter i overensstemmelse med denne bekendtgørelse: 1) procedurer for udstedelse og ajourføring af certifikater som led i sit sikkerhedsledelsessystem, der er foreskrevet i Rådets Direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og ændring af Rådets direktiv 95/10/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (jernbanesikkerhedsdirektivet), og 2) klageprocedurer, der giver lokomotivføreren mulighed for at anmode om fornyet behandling af en beslutning i forbindelse med udstedelse, ajourføring, suspension eller inddragelse af et certifikat.

Stk. 6. Uenighed, jf. stk. 5, nr. 2, om beslutninger om lokomotivførercertifikater truffet af en virksomhed, jf. stk. 1, kan forelægges for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Stk. 7. Ved bortkomst, beskadigelse eller tyveri m.v. af lokomotivførercertifikat udsteder virksomheden uden ugrundet ophold en kopi af lokomotivførercertifikatet eller lignende dokument, der kan fungere som midlertidigt lokomotivførercertifikat.