Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1019/2017 · Bekendtgørelse om ro og orden på indkvarteringssteder og om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge uden for indkvarteringsstederne

BEK 1019/2017 ст. 9

Anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge på delvis lukkede, sikrede og særligt sikrede institutioner

ДействуетОфициальный текст

En uledsaget mindreårig udlænding, hvis sag behandles efter udlændingelovens kapitel 9 b, har på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret til at lade sig bistå af andre (bisidder).

Stk. 2. Den uledsagede mindreårige udlænding kan dog ikke lade sig bistå af sin repræsentant, jf. udlændingelovens § 56 a, stk. 1.

Stk. 3. Vælger den uledsagede mindreårige udlænding at lade sig bistå af andre efter stk. 1, træder bisidderen ikke i stedet for udlændingens repræsentant, jf. udlændingelovens § 56 a, stk. 1, og repræsentantens beføjelser videreføres uændret.

Stk. 4. Den uledsagede mindreårige udlændings repræsentant, jf. udlændingelovens § 56 a, stk. 1, kan gøre indsigelse mod den uledsagede mindreårige udlændings valg af bisidder efter stk. 1, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end udlændingens.

Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis myndigheden træffer afgørelse om, at den uledsagede mindreårige udlændings interesse i at kunne lade sig bistå bør vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov. Myndigheden kan endvidere træffe afgørelse om at tilsidesætte den uledsagede mindreårige udlændings valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end udlændingens. En indsigelse fra den uledsagede mindreårige udlændings repræsentant, jf. udlændingelovens § 56 a, stk. 1, efter stk. 4 skal indgå i myndighedens afgørelse.

Stk. 6. Myndigheden kan træffe afgørelse om at udelukke en bisidder helt eller delvist fra et møde, hvis det skønnes af betydning for at få den uledsagede mindreårige udlændings uforbeholdne mening belyst.

Stk. 7. En bisidder for en uledsaget mindreårig udlænding skal være fyldt 15 år og er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt.