Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 971/2017 · Bekendtgørelse om etablering af lokale naturråd

BEK 971/2017 ст. 5

ДействуетОфициальный текст

Kommunalbestyrelsen, som varetager sekretariats­betjeningen af det lokale naturråd, jf. § 2, stk. 2-3, træffer efter samråd med de øvrige kommunalbestyrelser inden for det pågældende geografiske område afgørelse om hvilke af de efter § 4, stk. 3, indstillede medlemmer, der er medlem af det lokale naturråd, og hvilke af de efter § 4, stk. 3, indstillede suppleanter, der kan virke i det lokale naturråd i tilfælde af medlemmers forfald.

Stk. 2. Der skal ved sammensætningen af det lokale naturråd tilstræbes forholdsmæssig lighed i repræsentationen af medlemmer, der varetager forskellige interesser i forhold til naturplanlægning forstået som erhvervsinteresser versus natur-, miljø- og fritidsinteresser.

Stk. 3. For at sikre en ligelig repræsentation i det lokale naturråd kan kommunalbestyrelsen, som varetager sekretariatsbetjeningen af det lokale naturråd, jf. § 2, stk. 2-3, beslutte, at en organisation eller forening kan være repræsenteret ved begge de efter § 4, stk. 3, indstillede personer. Hvis også en indstillet suppleant får plads i det lokale naturråd, kan den relevante organisation eller forening indstille endnu én suppleant.

Stk. 4. Kommunalbestyrelser, som ikke varetager sekretariatsbetjeningen af det lokale naturråd, deltager som observatører ved det lokale naturråds møder.