BEK 921/2017 · Bekendtgørelse om de organisatoriske krav til værdipapirhandlere
BEK 921/2017 ст. 1
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på følgende virksomheder (herefter benævnt ”værdipapirhandlere”): 1) Pengeinstitutter, der udfører investeringsservice og investeringsaktiviteter omfattet af bilag 4, afsnit A til lov om finansiel virksomhed. 2) Realkreditinstitutter, der udfører investeringsservice og investeringsaktiviteter omfattet af bilag 4, afsnit A til lov om finansiel virksomhed. 3) Fondsmæglerselskaber, der har tilladelse i henhold til § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. 4) Investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udføre investeringsservice og investeringsaktiviteter omfattet af bilag 4, afsnit A i lov om finansiel virksomhed. 5) Filialer her i landet af kreditinstitutter, investeringsselskaber og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsservice i et land uden for den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som udfører sådan aktivitet her i landet.
Stk. 2. Når der er tale om værdipapirhandlere, der både driver værdipapirhandel og anden form for virksomhed, gælder bekendtgørelsen kun for den del af virksomheden, som vedrører værdipapirhandel.