BEK 613/2017 ст. 24
Afgifter ved udførsel
Stilles der sikkerhed for differencen mellem afgifterne, jf. § 23, stk. 1, foretages reguleringen af afgiften, henholdsvis frigivelse af sikkerheden ved den told- og skatteforvaltning, hvor udførselsformaliteterne er iagttaget, når der fremlægges dokumentation for varernes indførsel til bestemmelsesstedet.
Stk. 2. Som sikkerhed kan antages selvskyldnerkautioner fra pengeinstitutter og forsikringsselskaber, indlånsbøger med pengeinstitutter og børsnoterede obligationer, der er ihændehaverpapirer. Præmieobligationer modtages ikke.
Stk. 3. Fremlægges den i stk. 1 nævnte dokumentation senere end 6 måneder efter varernes udførsel her fra landet, forfalder den stillede sikkerhed til indfrielse.