BEK 613/2017 ст. 11
Eksportrestitutioner
Udførsler, for hvilke der søges eksportrestitution, skal forudanmeldes til den told- og skatteforvaltning, i hvis distrikt varen indlades i et transportmiddel med henblik på eksport. Forudanmeldelse skal ske mindst 24 timer, før indladningen påbegyndes. Hvis fristen på 24 timer begynder på en lørdag, søndag eller helligdag skal forudanmeldelse ske inden for told- og skatteforvaltningens ekspeditionstid den forudgående arbejdsdag. Der kan indgås aftale om forudanmeldelse med kortere frist med den told- og skatteforvaltning, hvor varen indlades.
Stk. 2. Såfremt eksporten ikke effektueres, skal forudanmeldelsen annulleres inden det forudanmeldte indladningstidspunkt.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere betingelser for forudanmeldelsens indhold.