BEK 605/2017 · Bekendtgørelse om autorisation af veterinærteknikere
BEK 605/2017 ст. 1
Anvendelsesområde
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på veterinærteknikere, og bestemmer hvorvidt disse opfylder de betingelser, som er en forudsætning for adgangen til at udføre dette erhverv.
Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter midlertidig eller lejlighedsvis udøvelse af erhvervet som veterinærtekniker.
Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter tillige etablering som veterinærtekniker fra andre EU-lande eller EØS-lande eller lande, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv.
Stk. 4. Ved anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer som en veterinærtekniker har opnået i andre EU- eller EØS-lande, eller lande, som EU har indgået aftale med herom, finder den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. anvendelse.