BEK 588/2017 ст. 5
Udtømning af affald i den eksklusive økonomiske zone
Udtømning af levnedsmiddelsaffald i det arktiske havområde må kun finde sted, mens skibet er undervejs, jf. dog stk. 4, og skibet befinder sig mindst 12 sømil fra nærmeste kyst, isshelf eller fastis, og såfremt levnedsmiddelaffaldet er passeret gennem et findelings- eller formalingsanlæg. Sådant findelt eller formalet levnedsmiddelaffald skal kunne passere gennem en sigte, hvis maskestørrelse er højst 25 mm.
Stk. 2. Levnedsmiddelaffaldet må ikke være blandet med andet affald.
Stk. 3. Udtømning af levnedsmiddelsaffald må ikke ske på isen.
Stk. 4. Betingelsen i stk. 1 om, at skibet skal være undervejs, finder ikke anvendelse, såfremt opbevaringen af levnedsmiddelaffaldet kan medføre en sundhedsrisiko for de ombordværende, og udtømningen således findes nødvendig for at undgå en sådan risiko.