BEK 576/2017 ст. 11
Krav til helbred
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsteder helbredsgodkendelse til letbaneførere og førere af metrokøretøj, der ved lægeattest dokumenterer at opfylde helbredskravene i bilag 2.
Stk. 2. Lægeattesten skal være afgivet på en blanket, der er udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. I tilfælde af diabetes hos en letbanefører eller fører af metrokøretøj skal der anvendes en diabetesattest, der er udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Lægeattesten, herunder diabetesattesten, kan findes på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsteder helbredsgodkendelse til trafikstyringspersonale, der ved helbredsattest og synsattest dokumenterer at opfylde kravene i bilag 3.
Stk. 4. Helbreds- og synsattesten, jf. stk. 3, kan findes på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside og skal benyttes.
Stk. 5. Helbredsundersøgelser med henblik på helbredsgodkendelse skal foretages af en læge eller speciallæge og udføres efter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens anvisninger.
Stk. 6. Letbaneførere, trafikstyringspersonale og førere af metrokøretøj skal helbredsundersøges hvert femte år.
Stk. 7. Udløbsdato fastsættes i helbredsgodkendelsen.