BEK 560/2017 ст. 2
Vvs-området
Følgende arbejder på installationer, der ikke er beregnet til erhvervsmæssig eller industriel anvendelse, må udføres af enhver, jf. dog stk. 2: 1) Udskiftning af taparmaturer og pakninger i taparmaturer. 2) Udskiftning af håndvaske og køkkenvaske med tilhørende vandlåse, hvis der ikke sker indgreb i den faste vand- og afløbsinstallation. 3) Udskiftning af wc’er, hvis wc’et monteres på samme måde som det eksisterende, og der ikke sker indgreb i den faste vand- og afløbsinstallation. 4) Udskiftning af vaskemaskiner og opvaskemaskiner til husholdningsbrug, hvis der ikke sker indgreb i den faste vandinstallation. Såfremt en installation er forberedt til tilslutning af vaskemaskine eller opvaskemaskine, betragtes tilslutning af vaskemaskine eller opvaskemaskine som udskiftning.
Stk. 2. Arbejder nævnt i stk. 1 må kun udføres, hvis 1) der ved udskiftningen anvendes fabriksfremstillede produkter, som opfylder bygningsreglementets krav på tidspunktet for udskiftningen, 2) der findes en afspærringsventil på vandfordelingsledningen eller på koblingsledningen til det pågældende tapsted, og 3) afspærringsventilen er placeret inden for den pågældende boligenhed.