BEK 537/2017 · Bekendtgørelse om udtømning af affald fra skibe og platforme
BEK 537/2017 ст. 13
Udtømning af affald indenfor særlige havområder
Der må ske udtømning af lastrester, som ikke kan hentes op ved almindelige tilgængelige metoder ved losning, når lastresterne, herunder rengøringsmidler og tilsætningsstoffer, er indeholdt i vaskevandet fra skibets lastrum, og når følgende betingelser, jf. dog stk. 2, er opfyldt: 1) Skibet er undervejs og mindst 12 sømil fra nærmeste kyst eller nærmeste isshelf. 2) Lastrester, rengøringsmidler og tilsætningsstoffer i vaskevandet fra lastrummet må ikke indeholde stoffer, som er skadelige for havmiljøet. 3) Både afgangshavn og næste ankomsthavn er indenfor det særlige havområde, og skibet må ikke bevæge sig udenfor det særlige havområde under sejladsen mellem disse to havne. 4) Der er ikke tilstrækkelige modtageanlæg for de pågældende lastrester ved afgangs- eller ankomsthavn.
Stk. 2. I det antarktiske havområde gælder, foruden de i stk. 1 nævnte betingelser, at udtømning skal ske mindst 12 sømil fra nærmeste fastis.