BEK 514/2017 · Bekendtgørelse om den sjette jordbaserede FM-radiokanal
BEK 514/2017 ст. 3
Ansøgere skal oplyse likviditetsgrad og soliditetsgrad for de seneste 3 regnskabsår, eller evt. færre afhængig af, hvornår ansøger blev etableret eller startede sin virksomhed. Der skal for konsortier e. lign. redegøres for hver enkelt deltagers likviditetsgrad og soliditetsgrad. Er ansøgeren et konsortium e.l., skal deltagerne påtage sig solidarisk hæftelse for opfyldelse af forpligtelser og udpege en fælles befuldmægtiget.
Stk. 2. Ansøgere skal endvidere redegøre for og dokumentere eventuel erfaring med at drive kommerciel radiovirksomhed eller anden kommerciel medievirksomhed.
Stk. 3. Ansøgere kan alternativt fremlægge dokumentation for indgåelse af aftale med foretagender, der har den i stk. 2 nævnte erfaring.
Stk. 4. Ansøgere skal redegøre for, hvordan de vil sikre, at den kanal, som sendes på den sjette FM-kanal, også er tilgængelig digitalt. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om, på hvilke digitale platforme kanalen vil blive udsendt.