BEK 419/2017 ст. 16
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2017.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1383 af 12. december 2006 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. har virkning for opkrævning af tilbagebetalingspligtige ydelser, der er påbegyndt den 16. november 2005 eller senere, jf. stk. 3 og 4.
Stk. 3. Afdragsordninger, som kommunalbestyrelsen har godkendt efter de regler, der var gældende før den 16. november 2005, fortsætter efter denne dato, indtil gælden er betalt, eller indtil skyldneren ikke længere overholder ordningen. I sidstnævnte tilfælde skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der er grundlag for at yde henstand eller tillade en anden afdragsordning efter reglerne i bekendtgørelsens §§ 5-7. Er dette ikke tilfældet, overdrages kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 4.
Stk. 4. For tilbagebetalingskrav, for hvilke kommunalbestyrelsen inden den 1. november 2005 har iværksat inddrivelse efter de regler, der var gældende før denne dato, gælder, at hele gælden anses for forfalden og overgår til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.