BEK 197/2017 ст. 5
Rederen for et skib, der sejler under dansk flag, herunder skibe, der er bareboatregistreret i Danmark, skal give Søfartsstyrelsen underretning om, hvilken forsikring der er tegnet, hvis skibet ikke kan fremvise det i § 4 nævnte certifikat. Kan skibet fremvise det i § 4 nævnte certifikat, skal rederen ikke give Søfartsstyrelsen underretning.
Stk. 2. Underretning om, hvilken forsikring der er tegnet, jf. stk. 1, skal gives til Søfartsstyrelsen én gang hvert kalenderår.
Stk. 3. For skibe, der ikke kan fremvise det i § 4 nævnte certifikat, kan Søfartsstyrelsen i særlige tilfælde stille krav om dokumentation for, at den, der har udstedt forsikringen, jf. § 2, har ret til at drive en sådan virksomhed i det land, hvor forsikringsgiveren har hjemsted, og at det dokumenteres, at forsikringsgiveren er solvent og kan opfylde sine forpligtelser til at dække søretlige krav.
Stk. 4. Sker der ændringer i forsikringen, der har betydning for certifikatets gyldighed, har rederen for skibet, straks efter at denne får kendskab til dette, pligt til at underrette Søfartsstyrelsen.