Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1567/2016 · Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug

BEK 1567/2016 ст. 3

Anvendelsesområde og definitioner

ДействуетОфициальный текст

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Ferskvandsdambrugs produktion: Vægten af tilvæksten af de på dambruget producerede fisk inden for en driftsperiode på et år (inkl. døde fisk). 2) Foderkvotient: Den mængde foder, målt i kg, der medgår til produktion af et kg fisk. 3) F till : Den foderkvote, der blev meddelt det enkelte ferskvandsdambrug i en fodertilladelse i henhold til bekendtgørelse nr. 224 af 5. april 1989 om ferskvandsdambrug. 4) Det relaterede foderforbrug (F rel ): F till, jf. nr. 3, multipliceret med konstanten 1,86, som er den omregningsfaktor, der bruges ved overgang fra regulering på foderkvote til regulering på udlederkontrol. 5) Miljøgodkendt foderforbrug: Den mængde af foder som kommunalbestyrelsen har givet godkendelse til at anvende. 6) Bestående ferskvandsdambrug: Ferskvandsdambrug, som ikke har en miljøgodkendelse efter lov om miljøbeskyttelse, men som inden den 1. januar 1999 har indsendt en ansøgning herom i henhold til bekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1992 om indkaldelse af ansøgninger om godkendelse af bestående listevirksomheder. 7) Eksisterende ferskvandsdambrug: Bestående ferskvandsdambrug, jf. nr. 6, samt ferskvandsdambrug, der pr. 1. januar 2017 har en miljøgodkendelse efter lov om miljøbeskyttelse.