Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1404/2016 · Bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning i Grønland

BEK 1404/2016 ст. 19

Supplerende sikkerhedsforanstaltninger for anmeldelsespligtige behandlinger

ДействуетОфициальный текст

Der skal foretages maskinel registrering (logning) af alle anvendelser af personoplysninger. Registreringen skal mindst indeholde oplysning om tidspunkt, bruger, type af anvendelse og angivelse af den person, de anvendte oplysninger vedrørte, eller det anvendte søgekriterium. Loggen skal opbevares i 6 måneder, hvorefter den skal slettes. Myndigheder med et særligt behov kan opbevare loggen i op til 5 år.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse for personoplysninger, som indgår i tekstbehandlingsdokumenter og lignende, der ikke foreligger i endelig form. Det samme gælder sådanne dokumenter, som foreligger i endelig form, hvis der sker sletning inden for en af den dataansvarlige myndighed nærmere fastsat kortere frist.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis behandlingen af personoplysninger udelukkende sker ved afvikling af programmer, som foretager en forud defineret massebehandling af personoplysninger (»batch»-kørsler). Der skal dog foretages maskinel logning af bruger og tidspunkt for behandlingen.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis behandlingen af personoplysningerne udelukkende sker med henblik på statistiske eller videnskabelige undersøgelser, og identifikationsoplysningerne forinden enten er krypteret eller erstattet med et kodenummer eller lignende. Der skal dog foretages maskinel logning af bruger og tidspunkt for behandlingen.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 finder endelig ikke anvendelse for personoplysninger, som i form af måle- eller analyseresultater automatisk lagres i medicoteknisk udstyr. Undtagelsen omfatter tillige personoplysninger, som manuelt registreres i medicoteknisk udstyr til supplering af automatisk lagrede oplysninger.