BEK 1358/2016 ст. 39
Opgørelse af supplerende kapital
I et gruppe 2-forsikringsselskab, der er et gensidigt forsikringsselskab, som udøver virksomhed omfattet af bilag 7 i lov om finansiel virksomhed, kan Finanstilsynet efter ansøgning tillade, at tillæg for mulig tillægspræmie kan medregnes i den supplerende kapital, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Præmien er variabel i henhold til den indgåede forsikringsaftale, således at præmien kan forhøjes under hensyntagen til forsikringsbestandens risikoforløb. 2) Tillægspræmien kunne være afkrævet forsikringstageren i løbet af året.
Stk. 2. Beløb efter stk. 1 kan tidligst indgå fra og med ultimo det år, hvor tillægspræmien kan opkræves.
Stk. 3. Beløb efter stk. 1, der er afkrævet forsikringstageren, kan ikke medregnes.