Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1173/2016 · Bekendtgørelse om anvendelse af domstolenes sagsportal i borgerlige retssager og sager om optagelse af bevis om borgerlige krav

BEK 1173/2016 ст. 1

Domstolenes sagsportal

ДействуетОфициальный текст

Domstolenes sagsportal er en digital selvbetjeningsløsning og et sagsbehandlingssystem på internettet, som benyttes ved anlæg og behandling af borgerlige retssager og sager om optagelse af bevis om borgerlige krav.

Stk. 2. Enhver skriftlig henvendelse til retten om en borgerlig retssag og sag om optagelse af bevis om borgerligt krav skal, jf. retsplejelovens § 148 a, stk. 1, ske på domstolenes sagsportal, medmindre andet følger af retsplejelovens § 148 a, stk. 3-6.

Stk. 3. Appel eller anmodning om henvisning af sager, som ikke er oprettet på domstolenes sagsportal, skal ikke indleveres på domstolenes sagsportal, men på anden måde til den ret, som har truffet afgørelsen, eller hvor sagen er behandlet. Retten indscanner sagen, som herefter skal behandles på domstolenes sagsportal.