Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1007/2016 · Bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand

BEK 1007/2016 ст. 6

Administration af godkendelsesordning

ДействуетОфициальный текст

Byggevarer, som godkendes i henhold til § 5, stk. 1, kan mærkes med »Godkendt til drikkevand«-mærkning, jf. stk. 2-4, jf. dog stk. 6 om digital mærkning.

Stk. 2. »Godkendt til drikkevand«-mærkningen skal udformes i overensstemmelse med model nr. 1, der er angivet i bilag 2, og skal anbringes, så den er tydelig, læsbar og holdbar. »Godkendt til drikkevand«-mærkningen anbringes på emballagen, på byggevaren eller på en etiket fastgjort til byggevaren. Hvis varen er af en sådan art, at dette ikke er muligt, anbringes mærkningen i følgedokumenterne.

Stk. 3. »Godkendt til drikkevand«-mærkningen skal ledsages af oplysninger om fabrikantens navn eller identifikationsmærke og »godkendt til drikkevand«-nummeret.

Stk. 4. Der må ikke anbringes anden mærkning eller påskrifter på byggevaren, som kan vildlede med hensyn til »Godkendt til drikkevand«-mærkningens betydning eller grafiske udformning, eller som gør »Godkendt til drikkevand«-mærkningen mindre synlig eller læsbar.

Stk. 5. Det er tilladt at supplere de ovenstående mærkningskrav med en mærkning, som angivet i model 2 i bilag 2. Dette betinges af, at mærkningskravene i stk. 2-4 er opfyldt.

Stk. 6. Mærket kan udformes elektronisk med henblik på digital aflæsning. Trafik- og Byggestyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer herfor.