Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1006/2016 · Bekendtgørelse om tilskud til udvikling og videnoverførsel inden for den primære jordbrugssektor

BEK 1006/2016 ст. 7

Administration

ДействуетОфициальный текст

NaturErhvervstyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist afslag på ansøgning om tilsagn, hvis 1) de krævede oplysninger, jf. § 6, stk. 4, ikke er modtaget med ansøgningen, 2) effekten af det ansøgte projekt ikke i tilstrækkeligt omfang bidrager til at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed inden for det primære jordbrug og videnoverførsel inden for det primære jordbrug, 3) effekten af det ansøgte projekt eller investering ikke er tilstrækkelig set i forhold til projektets samlede udgifter, 4) ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, 5) udgifterne ikke er tilskudsberettigede, jf. §§ 15, 16, 19 og 20, 6) projektets kvalitet ikke er tilstrækkelig, herunder at a) projektets aktiviteter ikke er beskrevet klart og præcist, b) der ikke er sammenhæng mellem projektaktiviteterne, c) projektet ikke indeholder de nødvendige aktiviteter i forhold til projektets målsætning, og d) de nødvendige aktører og kompetencer ikke er til stede i forhold til projektets målsætninger og aktiviteter.

Stk. 2. For ansøgninger om tilskud til projekter om videnoverførsel, jf. kapitel 6, kan NaturErhvervstyrelsen give helt eller delvist afslag, hvis NaturErhvervstyrelsen vurderer, at udbyderen af aktiviteterne ikke har den nødvendige kapacitet i form af personalets kvalifikationer og uddannelse til at udføre aktiviteterne.