Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1006/2016 · Bekendtgørelse om tilskud til udvikling og videnoverførsel inden for den primære jordbrugssektor

BEK 1006/2016 ст. 13

Kriterier og forpligtelser

ДействуетОфициальный текст

Tilsagnshaver er forpligtet til følgende: 1) At gennemføre hele projektet i overensstemmelse med tilsagnet. 2) At holde udbetalingsanmodning med tilhørende originale regnskabsbilag tilgængelig i mindst 5,5 år, regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskud. 3) At holde dokumentation, der dokumenterer, at lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren er overholdt, tilgængelig i mindst 5,5 år fra datoen for slutudbetaling af tilskud, hvis projektet eller dele heraf er omfattet af disse regler. 4) At informere om den offentlige medfinansiering af projektet, herunder skilte som nærmere fastsat i tilsagnet. 5) At afslutte projektet senest den dato, der er anført i tilsagnet, dog senest 2 år fra datoen for tilsagn, jf. dog § 22. 6) At afgive de oplysninger, som NaturErhvervstyrelsen beder om, i indtil to år efter, at projektet er afsluttet. NaturErhvervstyrelsen kan bede om oplysninger, som er nødvendige for at kunne overvåge og evaluere Landdistriktsprogrammet, navnlig med hensyn til at opfylde specifikke mål og prioriteter, jf. artikel 71 i forordning nr. 1305/2013. 7) At sende de oplysninger og bilag, som er nævnt i § 24 sammen med udbetalingsanmodningen. 8) At offentliggøre resultaterne af et projekt, 9) At have et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til projektet.